fredag den 11. februar 2011

Fælles-sys.møde Gladsaxe-Herlev d. 6.12.2010

Til stede: Rasmus og Birgit, Gladsaxe + Kirsten og Inge, Herlev

1. Hvordan skal vi organisere vores samarbejde?
Vi aftalte at Gladsaxe, som det har været praksis i nogen tid nu, at Gladsaxe fortsætter med at lave det almindelige vedligeholdelsesarbejde, lægger rettelser på serveren o.l. Ved udsendelse af nye versioner af bibliotekssystemet mødes vi omkring serveren.

Vi snakker løbende sammen vedr. de tilkøbsmuligheder Axiell tilbyder, bl.a. mhp. at kunne forhandle rabatter.

Herlev opretter en fælles sys-mail-adresse, som kan bruges til udveksling af diverse meddelelser.

Vi aftalte at holde et fælles sys-møde hvert ½ år og derudover at mødes i forbindelse med indlæggelse af nye releases.

Regninger der dækker køb og services bestilt af og til Herlev Bibliotek konteres i dag via Gladsaxe. Også selv om Herlev i bestillingerne sammen med vores fælles installationsnummer anfører når det er specifikke Herlev-anliggender. Det giver lidt forvirring og ekstra bureaukrati. Det var rart om fakturaer i sådanne tilfælde kunne sendes direkte til Herlev.
Herlev spørger Axiell/Dorrit om det kan lade sig arrangere fremover.
I så fald skal vi huske ved bestilling at understrege at det skal faktureres direkte og angive EAN-nummer, ligesom Glx skal understrege hvis de køber noget på værdikort.

Vi kom under dette punkt også omkring en konkret sag: nemlig den bortfaldne pris-angivelse i MARC-posterne. Gladsaxe plejer at trække priserne fra MARC-feltet. Herlev sætter standardpriser på.
BiblioteksMedier siger at de er klar med en webservice på området i starten af 2011. Axiell mener de er klar til at kunne implementere servicen også i starten af 2011. De forventer at gå ud med en standardpris på 20.000 + et beløb pr. indbygger.


2. Status på SUN server m.fl.
Claus(CSC) har sat et nyt grafikkort i, men det virker ikke endnu. Oracle siger serveren skal installeres for at det virker. Alternativt skal det hele smides over på en ny server!

Der arbejdes på at lave en VNC-løsning (=Virtual Network Computing – et særligt platformsuafhængigt program som anvendes til skrivebordsdeling over netværk (jeg slog det op :-) /ksa). Evt. installere VNC på en anden server (eksvis BibWeb-serveren) og tilgå SUN’en derfra. Denne løsning ville også give Gladsaxe mulighed for at tilgå serveren hjemmefra.
IT-afdelingen på Gladsaxe Rådhus vil ikke give tilladelse til at køre VNC.
Der arbejdes på sagen.

BibWebserveren kører ”på overtid” efterhånden og det er kun Herlev, der endnu bruger den som webserver efter Gladsaxes overgang til Arena. Gladsaxe har kun Netmusik-adgangen liggende der.
Vi blev enige om at det ville være bedst at skifte webserveren nu. Rasmus’s bud på en pris var i omegnen af 16.000-18.000, som Gladsaxe ville dele fifty-fifty med Herlev. Herlev checker op med ledelsen, men regner med det er ok. Uanset om det bliver til fakturering i 2010 eller 2011.
Købet er i skrivende stund godkendt i Herlev

Vedr. Backup:
A0 = Gladsaxe
A3= Herlev
A4= Lyngby

Gladsaxe kigger de natlige backup’s igennem dagligt. Herunder printjobs og rootmail. Hvis noget fejler eller ser underligt ud sendes besked om det til Herlev.
Natten til tirsdag køres en ”Kold backup”, som er en mere omfattende backup end den daglige.


3. Status om Lyngby
Lyngby regner med at stoppe samarbejdet med udgangen af 1. kvartal 2011 og rykke over på Gentoftes server.


4. Nyt root-password
Gladsaxe har haft drøftet om man kunne få 2 niveauer af passwords. Dette viser sig dog at være både dyrt og besværligt at lave, så vi nøjes med det ene. Birgit undersøger hos Axiell om vi selv kan rette, og melder ud når det er på plads.
Hvis vi har brug for at maile til Glx. kan vi gøre det på bkbhotbib@gladsaxe.dk (=Hotline) så fordeler de selv til rette sys.adm. Hvis det er en bestemt person vi vil have fat i, skriver vi direkte til vedkommende, eller sender til hotbib-adressen med angivelse at modtager.


5. Procedure for opdateringer
Patches lægges på af Gladsaxe med meddelelse ud til Herlev.
Ved udsendelse af nye versioner af bibliotekssystemet mødes vi omkring serveren.


6. Hva’ nyt ? og
7. Erfaringsudveksling

Gladsaxe har fordelt superbruger-roller på biblioteksystemets moduler mellem Janne, Michael og Birgit.
Birgit: Informationssøgning, fjernlån, web, skole og statistik (Informationsmoduler)
Michael: Udlån og Bogen Kommer (Håndtering)
Janne: Accession og katalogisering (Indgåelse)
De mødes ugentligt og udveksler info og videndeler (som det hedder på moderne dansk).

Gladsaxe er i gang med at implementere Arena. Vil snart tage det i brug som hjemmeside også.
Skolerne kører videre på alm. web (kan ikke køre Arena).
Har fået ny medarbejder – Marit – for 3 uger siden. Hun skal være webmaster. Har bachelor fra DB + en Cand. IT. Er Informationsarkitekt. Har arbejdet i et webbureau

Herlev har været i gang med at få SMS implementeret for skolerne også. Der har været lidt problemer med det. Bl.a. skaber det en del forvirring at folkebiblioteket står som afsender på de påmindelser der ryger ud. Der arbejdes på sagen.

Kvitteringer fra udlånsautomaterne udsendes fra Bibliothecas server, ikke fra SUN’en.

Herlev vil gå i gang med at lege med funktionen automodtagelse af fjernlån.
Gladsaxe bruger shipped-funktionen, men ikke automatik til fjernlån. Vil til at arbejde med status 29: kopi til lånere.

Windows-print:
Gladsaxe har lidt problemer med Windows-print på label. De fleste bliver ok, men margenen driller på enkelte af dem.
Der arbejdes også med at få bonprint til at fungere. Her er problemet at enkelte linier er for lange, og systemet kan ikke finde ud af at lave linieskift.

I Herlev er der sat Windows-print på et par labelprintere, der er koblet direkte på en pc med usb. Her fungerer Windows-print perfekt og er let at rette til.

Gladsaxe er gået med i eBogsBibliotek.dk. Det er dog meget gamle titler der findes her og der kommer ikke nyt.

Teksterne i mailbeskeder ligger spredt omkring efter lånedato. Det giver mange små og store mellemrum i beskederne. Gladsaxe nørkler på muligheden for at rette teksterne til.


8. Netmusik i web
Videre arbejde med dette afventer ny webserver. Det virker fint i Arena.


9. Nem Login
Det er Lyngby der har stået som ejer af certifikatet og haft det liggende på deres server. Gladsaxe har nu modtaget filen og Axiell har lagt den på serveren. Det skulle fungere nu, og er lagt på i Gladsaxe.


/ ksa 3.1.2011