mandag den 16. april 2012

Referat af fælles sys-møde i Herlev d. 26.3.2012

Til stede: Birgit Linander, Gladsaxe og Kirsten Sandberg og Inge Eliasson, Herlev

Vpn-adgang til unix-server: Axiell har meddelt, at den nuværende routeradgang udfases og der senest 1.4. skal etableres en VPN-adgang. Det skulle ske inden 1.4., men da mailen i 1. omgang var gået galt til Herlev og da der skal undersøges hos kommunens firewall-mand og det er OK at etablere, så har Birgit meddelt Axiell at det må vente til ver. 9.9 er installeret.

Ny version: Vi er blevet spurgt af Lisbeth Balle fra Axiell, om vi vil være et af de første biblioteker (Silkeborg bliver det første) til at lægge 9.9-versionen af DDElibra på. Der er mange ændringer i versionen og vi vil først lave lokale vejledninger inden den lægges på. Vi vil også først have klienten til udrulningsafprøvning så det bliver først efter påske (nu fastsat til torsdag 26.4. kl. 8). Skolerne skal også tages i ed på at det passer dem. Vi checker og melder tilbage. Der er mange større ændringer denne gang. Herunder ekspeditionsmodulet, hvor udlån, aflevering, fornyelse og lånerstatus samles i ét modul med faneblade for de enkelte funktioner. Noget som slår igennem straks efter pålægningen. Andre af nyskabelserne skal drøftes og kan senere trimmes.

Nyt fælles bibliotekssystem: Begge biblioteker deltog i dialogmødet og har senere tilsluttet sig næste fase med kravspecifikation og udbud – ligesom næsten alle folkebiblioteker i Danmark. Gladsaxe har tilmeldt sig og ønsket deltagelse i kravspecifikationsgruppen (Mogens som skolebibliotek og Birgit som folkebibliotek). Hvis de får lov til at være med i arbejdet, laver de en ”backing-group”, hvor vi fra Herlev gerne må deltage. Spændende projekt – selvom tidshorisonten ikke synes realistisk.

Fornyelse af NemId: Vores fælles id (som sådan set er Lyngbys) skal fornyes. Gladsaxe bruger ikke NemId på Arena (og skifter til efteråret) og Herlev venter til ny hjemmeside. Så vi fornyer ikke lige nu. Tages af Herlevs og Gladsaxes webber.

Nye hjemmesider: Begge biblioteker skal skifte til efteråret. Gladsaxe går over til DING2, har købt 2TING og indberettet til BRØNDEN (selvom Arena ikke p.t. kan hente dataene igen). Der opdates til BRØNDEN hver nat. 2TING er sat op af Axiell (det er en total export). Herlev skal have besøg af Inlead og Arena og lægge op til valg af leverandør inden sommer. Vi er velkomne til at besøge Gladsaxe – det er ikke fordi Glx er utilfredse med Arena, at der skiftes, om end de dog synes at den er sværere at arbejde i end ventet.

Legetek i Herlev: Skal flytte fra Hjortespring filial - nok ud på en skole (hvilken vides endnu ikke). Regner med at bruge DDElibra Prof, hvor vi har et ledigt site: info.

Attest og behold+ i Glx: Får nu alle boglige materialer klargjort fra Biblioteksmedier. Det er blevet endnu vigtigere at ordrelinierne i materialevalget er rigtige,da materialerne jo kommer klargjort med label. Labelen er meget enkel. Bruger også automatisk reservering til kassation.
Er gået over til at lånerne sorterer på bogvogne i bø/vok og i 10-grupper. Bogopsætterne finsorterer så og sætter på plads. Det går fint
Attest fungerer nu 100%. GUI henter regning og kombinerer med Sun, der sender til betaling. Der er sat en fast beløbsdifference betalingen må være indenfor. Taget i anvendelse lidt efter lidt (konto efter konto), så det er gået stille og roligt.

Autokassation: Glx skal kassere 20% af materialebestanden grundet et nyt formidlingstiltag. Skal i gang med autokassation (efter tilfredsundersøgelse hvor der var 90% tilfredshed, men flere angav, at der manglede inspiration).
De skal i gang med at opsætte parametre for de forskellige områder til kassationsudtagning. Stater i Mag. Styrer det selv – er ikke sat i cron.

Regninger indkræves af skat: Glx har ændret lånerkategorierne, så der er kommet en ny kategori 16-18 år, da skat først må opkræve, når den unge er myndig. Efter forslag fra Axiell er det sket via natlig update-kørsel, hvor man først har rykket lånerne ned og derefter rykket dem op igen inkl. den nye kategori.

Windows-print: Både Herlev og Gladsaxe har indtil videre kun etableret Windows-print til label-printere.

12.4.Inge (med enkelte tilføjelser/rettelser fra Kirsten)

Ingen kommentarer: